Op

 

 

Tekstboks:

 

Tekstboks:

Marte Meo betyder 'ved egen kraft'. I Marte meo metoden  bruges analyse af korte videooptagelser til at løse små eller store hverdagsproblemer i familien, på institutionen, i skolen eller på plejehjemmet. Det kan være problemer med at få børn til at "høre efter", ligge stille ved bleskift, problemer med urolige børn eller teenagere. Eller det kan være behov for at støtte ældre demente medborgere, problemer med at skabe ro i klasseværelset, få integreret urolige børn i skolen eller at få et personalemøde til at fungere bedre.

I Marte Meo arbejdes med samspillet og kommunikationen mellem mennesker. Videooptagelserne bruges som arbejdsredskab. Terapeuten og klienten formulerer et formål med Marte Meo forløbet. Derefter optages en sekvens fx af samspillet mellem klienten og et barn eller en dement medborger. Terapeuten  analyserer filmsekvensen ud fra Marte Meo metodens principper. Under analysen finder terapeuten en række klip som viser positive, støttende samspil mellem hovedpersonerne. Samspil der skal arbejdes videre med. Derefter gives feedback i en supervisionstime. Ud fra klippene på filmen vises et arbejdspunkt klip for klip. Filmen gør det muligt at få øje på personernes initiativer, sociale kompetencer, ressourcer m.m. Supervisionen tager altid udgangspunkt i hovedpersonernes muligheder og ressourcer. I analysen fokuseres på:

bulletHvad kan barnet/borgeren allerede? Hvad viser optagelsen, at personen har brug for at lære.
 
bulletHvad gør klienten allerede, som er støttende for personens udvikling?
 
bulletHvad har klienten brug for at gøre mere af, for at kunne hjælpe personen videre i sin udvikling.

Marte Meo metoden er udviklet af hollænderen Maria Aarts. Metoden er blevet kendt og udbredt i Danmark siden 1994, og den anvendes i familier, i dagplejen, i daginstitutioner, på døgninstitutioner, på specialinstitutioner, på uddannelsesinstitutioner, på plejehjem og senest er skolen kommet til. I øjeblikket vinder metoden stor udbredelse indenfor hjemmeplejen, da den har vist sig særdeles virksom i forhold til personer med demens.

Jeg tilbyder både Marte Meo forløb og undervisning i Marte Meo, samspil og kommunikation.