Op

 

 

 

 

Aftenskolen tilbyder kurser i bevægelse, afspænding, pilates, motion, yoga,  meditation mv. Disse kurser er faste og starter hver januar og september. Der tilbydes desuden i perioder specialkurser fx. bevægelse og afspænding for gravide, bækkenbundsoptræning, ryg - og mave optræning, stresshåndtering mv. Du er altid velkommen til at komme med forslag til et kursus. Det er altid muligt at købe en prøvetime eller at starte på et kursus i løbet at sæsonen, hvis der er plads.  

Det virker både forebyggende på den almene sundhed og helbredende på lettere kropslige problemer at deltage på kurserne. Erfaringen viser, at mindre kropslige problemer, som ellers plejer at være behandlingskrævende i perioder, kan holdes i balance i kursussæsonen. Man kan med stor effekt bruge øvelserne mellem undervisningsgangene og dermed forøge den helbredende og forebyggende effekt. Lettere kropslige problemer kunne være:

bulletmuskelsmerter
bulletmuskelspændinger
bullethovedpine
bulletnakke og ryg problemer
bulletdårlig holdning
bulletunderlivsproblemer fx inkontinens
bulletdårligt blodomløb fx kolde hænder og fødder
bulletdårlig kropsbevidsthed
bulletstress
bullet manglende energi
bulletangst
bulletdepression

Du kan i foråret 2012 melde dig til følgende hold:

Let motion og bevægelse, tirsdage 11.10 - 12.05 Gennem en række lette og behagelige øvelser, øges bevægelighed, smidighed og kropsbevidsthed.  Øvelserne er rettet mod at løsne spændinger i kroppen og give mere styrke. Desuden arbejdes med åndedrættet, som styrker evnen til at slappe af. I programmet indgår desuden mere aktive øvelser, som styrker kredsløbet. Øvelserne er bl.a. hentet fra afspænding, yoga og Pilates og vil veksle gennem kurset. Træningsformen nedsætter stress, letter spændinger og smerter, giver kropsbevidsthed og energi. 

Pilates, tirsdage 10.00 - 10.55 og tirsdage 16.00 - 16.55, er en fantastisk bevægelses - og træningsform til at opnå styrke, udholdenhed og smidighed. Især trænes ”muskelkorsettet” omkring mave og ryg.  Åndedrættet er meget centralt og bruges i de fleste af øvelserne. Der ud over optrænes kropsbevidstheden, lidt efter lidt, gennem det langsomme arbejde med øvelserne. Efter et par måneders træning vil du mærke en større kropslig styrke og mere energi.  

Yoga for børn 7 - 14 år og eventuelt en voksen. Onsdage 16.30 - 17.20 fra uge 1 eller 2, 10 gange, børn 385 kr., voksne 585 kr.                                                                            På kurset er det børnenes nysgerrighed, motivation og lyst som skaber programmerne. Vi vil bevæge kroppen gennem yogaøvelser og afspændingsøvelser til afstressende musik. Sjove, udfordrende bevægelser og øvelser som samler opmærksomheden i kroppen og viser hvordan man kan slappe af. Vi vil arbejde med afspænding af kroppen og simple farve og visualiseringsøvelser. Medbring tæppe og pude.

Yoga, onsdage 17.30 - 18.25. Holdet er for begyndere og let øvede. Gennem en række af de klassiske yogastillinger og andre rolige, virksomme øvelser bevæges kroppen igennem. Der arbejdes med at træne åndedræt og koncentration. Træningen giver indre ro og balance og nedsætter stress. Vi afslutter med en kort kropsmeditation. Medbring tæppe og eventuelt pude.

Pilates for de sejeste, torsdage 16. 30 – 17. 25: På holdet trænes styrke og udholdenhed. Først varmes op med en række aktive øvelser og stræk. Derefter trænes hele kroppen igennem ved Pilates øvelser, styrketræningsøvelser og træning med elastikker vægte. mave, ryg ende og lår vil få en ordentlig omgang! Arme og skuldre trænes med vægte. Det skal være sjov at træne, men også hårdt. Vi afslutter med stræk. Intensiteten er høj gennem hele kurset. 

Meditation, torsdage 19.00 – 20.30: Meditation er en tilstand af total afspænding, samtidig med at man er vågen og koncentreret. Man kan meditere på åndedrættet, en farve, et chakra, noget religiøst, lyde, billeder mv. Det er ikke let at meditere, det kræver øvelse. En forudsætning for at meditation lykkes er, at man kan falde til ro i kroppen, følelserne og tankerne. Derfor arbejder vi med forskellige meditationsformer: afspændings-, chakra-, åndedræts- og farvemeditationer. Og der indgår øvelser som afbalancerer og styrker kroppen og psyken. At meditere regelmæssigt giver ro og energi. Desuden dæmpes stress og angst og immunforsvaret bliver styrket. Lidt efter lidt vil man blive mere bevidst om sig selv og sin krop. Kurset er for alle.

Jeg ønsker at oprette et meditationskursus i Svendborg. Kontakt mig hvis du er interesseret. Oplysninger herom senere.  

Kurserne koster 60 kr. pr. gang, i foråret varer kurserne 16 uger for 960 kr. Du kan komme til en prøvegang til 60 kr. Derefter er tilmeldingen bindende, og man betaler en af de første gange.

Meditationskurset koster 995 kr. og kører 12 uger. En prøvegang koster 90 kr.

Tilmelding til to kurser giver 25 % rabat på det billigste kursus. Hvis du er forhindret i at møde en gang, skal du melde afbud. Du har da mulighed for at få din time på ét af de andre hold, samme eller efterfølgende uge. Vi holder vinterferie i uge 8 og efterårsferie uge 42. Der er liggeunderlag i lokalet , medbring tæppe og eventuelt pude.

 KURSER OG TILMELDING: Lisbeth Clausen, Spodsbjergvej 85 A, 1. Tlf. 30 24 24 13 eller mail@lisbeth-clausen.dk.

 

 

 

 

 
 
Tekstboks:
Tekstboks: